søndag den 8. marts 2009

Trist at Oscar Jensens plan mislykkedes

http://www.business.dk/article/20090308/ejendom/90308027/

Som ejendomsudvikler at få idèen at opkøbe flere ejendomme på prime location i København, og rent faktisk evne at opkøbe dem en for en - altsammen i visionen om at lave en helt ny arkade med hotel og gennemgang til Vestergade er stort. Det er rigtig stort.

Der er heller ingen tvivl om at projektet ville være pengene værd, og være et projekt for eftertiden, men super tragisk er det at projektet nu er splittet i atomer, og reelt ejet af de banker som var involveret i projektet. Herunder den fallerede Roskilde Bank.

Jeg har tidligere skrevet om priser på ejendomme i prime locations og deres værd, og havde som sådan men en vis beundring, glædet mig til at se Oscar Jensen gennemføre denne plan. Det er virkelig trist i en tid som under denne finanskrise, at de visionære mennesker  må bide i græsset. Det er virkelig trist. 

lørdag den 7. marts 2009

The Voice Radio - og et sprogkursus?

Jeg bliver simpelthen så irriteret når radiostationen The Voice, ikke med rettidig omhu sikrer at det track som de indspiller til reklamerne (det er trods alt kun op til 30 sekunders tale) at det ikke er korrekt dansk.

Man kan jo lave bevidste fejl som Equinox Fitness "Du skal bare komme en gang i ugen" ..."i ugen?" Det hedder det vist kun omkring Vejle og Århus? Man taler normalt om at komme en gang "om ugen". Når så radioreklamen kører den samme sætning nærmest hypnotisk igen og igen på de 20 sekunder reklamen varer - så bliver jeg helt kold!

Værre er det med Statoils reklame hvor man kan få en [Hog Dåg] og en cola for en eller anden tilbudspris. [Hog Dåg] siger speakeren der lyder som en pige på 18 1/2 år. Jeg håber ikke den marketingansvarlige hos Statoil har hørt den reklame inden den blev lanceret, for var han min så var han blevet fyret. Det heddet Hot Dog (englsk lydskrift velkommen).

Nu har The Voice så en reklame for et eller andet som er meget [æs-klusivt]. 
Fnys! Det hedder IKKE [æs-klusivt] - det hedder eksklusivt - der er faktisk et "k" i det ord!
(update: Hørte det igen, det er The Voice Mobil - deres eget mobilselskab som åbenbart er "æs-klusivt" - hvad det så end betyder i den henseende?)

The Voice kender heller ikke forskel på en Aktion og en Auktion. På The Voice kan man sætte politiet i aktion, på lige fod som at sælge noget på [ak-sjon]. Kære venner - det hedder AUktion!

Det hedder jo heller ikke [ler-postaj] eller [hon-klæder].

Jeg ved godt at vi alle ikke er perfekte i sproget - men når man laver radioreklamer, og tillige afkræver kunderne penge for arbejdet, så skal det altså bare være sprogligt korrekt. I min optik i hvertfald.

onsdag den 4. marts 2009

Peter Straarup Danske Bank - God eller dårlig?

http://www.business.dk/article/20090304/finans/90304156/

Danske Banks aktiekurs ramte et lavpunkt denne uge med en aktiekurs på 33 efter for blot få år siden at have været oppe i 279. Så er det nærlggende som mange på generalforsamlingen idag at spørge om direktøren er dygtig nok.

Det kan meget simplificeret ses fra 2 perspektiver:
a) Hvordan går det for Danske Bank i forhold til sektoren?
b) Hvordan har man evnet at håndtere krisen?

Hvis vi starter med slutningen "b" så tror jeg (og hører jeg) at Straarup har forsøgt med mange timers hårdt arbejde at styre Danske Bank igennem skærene uden at få skrammer. Det er tydeligt for de fleste at Danske Bank HAR fået mange skrammer - så det har været et travlt år på jobbet for Straarup, hvis man antager at han rent faktisk også er lykkedes med noget damage control.

Men hvis man skeler til "a" så bør man jo tænke - hvorfor har ingen andre banker haft en Lehmann Brothers, en gigantisk fejlskud i Irland, intensive IT-nedbrud, Tab på Stein Baggers luftkastel, og (igen Stein Bagger) - tab på kreditter udstedt med falske vitterligheds-påtegninger?

Jeg er ikke selv verdens bedste "manager" så jeg kan godt kaste med sten og sige at Danske Bank ikke er ledet godt nok. Danske Bank har underperformet massivt i forhold til øvrige banker af samme kaliber (hvis de findes), og det skal få og får helt sikkert også konsekvenser for Straarup. Spørgsmålet er ikke om - men snarere hvornår? For hvem har mandsmod til at skifte ledelsen midt i stormvejret? Ikke Danske Banks bestyrelse ihvertfald.

Jeg var noget chokeret da jeg så netop bestyrelsessammensætningen. Danske Banks bestyrelse består af en flok mennesker som jeg ikke i min vildeste fantasi kan se hvordan kan have forstand på drift af kommerciel international finansvirksomhed. Bevares, Vastrup ved da en masse om penge, og Maiken Shultz en masse om organisation - men det er teoretikere. Sat sammen med de andre "nisser" i bestyrelsen, som dækker alt fra luftfart (Mats Jahnsson) til Nordisk Film, Danisco m.v. så står det mig klart hvorfor Alf Duch-Pedersen synes det hele er OK. Han påtager sig tillige ansvaret for fadæserne, og aner ikke et klap om hvor galt det står til.

Man kan sige at den eneste som har forstand på bankdrift er Straarup selv, som har været i banken siden han var teenager. Han har været rundt i verden i banken, og krudret sit CV med en simpel HD - men det er det. Hvor er de højprofilerede ledere, som har internationale MBA'er og erfaring fra internationalt finansvæsen? De er der bare IKKE, og jeg er bange for at det er et udtryk for dansk bagstræberi. Man sætter 10 "mand" i bestyrelsen (+ 5 medarbejdervalgte) som er så ufarlige og tandløse, at de med sikkerhed gør ingen fortræd. Og denne sammensætning plus bankens ledelsesmæssige indavl er en cocktail som enten giver tandløse og visionsløs virksomhedsdrift - eller gigantiske fadæser som det vi har set.

Jeg har nu tabt 300% på mine aktier som var købt på et "lavpunkt", men jeg sælger alligevel mine aktier nu, og køber ikke igen før at 50% af ledelsen er udskiftet.

tirsdag den 3. marts 2009

Stoler du på en bogholder?

For en bankassistent er ret beset en bogholder. Debitere den ene konto - kreditere den anden konto. Jeg har i en del år været vidne til et familiemedlem som i kraft af sin lange (hele livet) karriere i et pengeinstitut var familiens uofficielle pengemæssige orakel.

Intet ondt om ham, men det vil være fair at sige at manden set fra et uddannelsesmæssigt standpunkt ikke har voldsom megen ballast - og hvis erfaring måles ud fra hvor meget af forretningsverdenen man har oplevet, - så er det også højest tvivlsomt hvor meget substans der er i hans erfaring. I sin 40 årige bankkarriere har han været 10 måneder udenfor.

Når jeg nævner denne mand, så er det fordi bankvæsen har ændret sig meget mere end de bankansatte. Og de sidder nu tilbage med en bogholderimæssig uddannelse (bankuddannelsen) og skal pludselig vide alt om virksomhedsdrift, om internationale finansmarkedet osv osv.

Jeg synes der tegner sig en tendens til at bank"rådgivere" sidder og gør sig klog på en masse hvor de nok burde holde mund. Eller måske fungerer det sådan at et af bank-end "orakler" opfinder et rådgivningsprodukt. Dette "produkt" markedsføres ud til "bogholderne" i banken, som så skal sælge det til bankens kunder. Uden egentlig at vide hvad der er op eller ned.

Et eksempel er valuta-swaps. Pludselig taler alle bankrådgivere om swaps - men hvorfor? Ved de reelt hvad det indebærer for kunden? Eller betyder hele transaktionen et antal gebyrer, således at banken uanset hvem der vinder på swappet, så vinder banken på transaktionen.

Jeg er egentlig blevet ret træt af bankmedarbejderes opfattelse af at de ved alt om alting, når realiteten er at de fleste bankansatte er udtryk for en sær form for indavl. De kommer ud af skolen (handelsskolen) og får dere "egen" uddannelse i banken (bankskolen), hvorefter de medarbejdere som vil være chefer tager en HD når det går vildt for sig. Produktet er indavl og enøjethed, og mon ikke vi ser konsekvenserne af det for tiden.

Slutteligt må jeg rase over Roskilde Bank som lokker sine kunder til at bære bankens solvens via aktiemanipulation, samtidig med at de som debitorer til banken med sikkerhed står til at betale et eventuet lån tilbage i tilfælde af et krak, modsat deres aktiekøb som er tabt uanset "rådgivningen". Det er skammeligt.
http://borsen.dk/investor/nyhed/152471/

mandag den 2. marts 2009

Piratkopiering?

Det her er min yndlingsdiskussion http://dagenssynspunkt.blogs.business.dk/2009/03/02/piratkopiering-koster-danske-job/, for det er så ømtåleligt et spørgsmål at det virkelig kan få folk op på barikaderne.

Jeg hader de der økonom-beregninger, at piratkopiering koster så og så mange jobs. Det er totalt enøjet, og umuligt at beregne på den måde som de gør, og i værste fald bullshit.
Først skal man jo vide hvor mange mennesker som køber kopivarer, som reelt ville evne (og ønske) at eje den rigtige vare - og vel at mærke betale prisen for den.

Taler vi møbelklassikere - så er det min påstand at det er et fåtal. De fleste køber hælervarer, hvis de ikke har råd til den rigtige vare. Det er ekstremt få kunder som ville købe/betale for den rigtige vare, hvis de ikke kunne få kopien. Det er utopi og naivt at tro det. Priselaticitetskurven på sådanne varer er meget speciel og bygger på følelser modsat den klassiske nytteværdiberegning.

Taler vi Danfoss ventiler, Velux vinduer, og Lego klodser? Jeg anerkender på den ene side at 3 familier har tjent milliarder og atter milliarder på sine rigtig gode opfindelser. Men i mit hjerte mener jeg at det er ubegavet at lade disse familier suge SÅ meget gevinst ud af en alligevel relativt "simpel" opfindelse.

Realiteten er at samfundsøkonomien ville være bedre tjent med at de 3 familier ikke kunne have taget overnormale avancer, for så simple produkter, så længe som de har gjort. Skaber det arbejdspladser? Nej, det koster arbejdspladser og innovation, fordi døren til markedet er lukket bag bunker af jura - af horder af advokater. Vi havde haft bedre pumper og bedre vinduer og bedre konstruktionslegetøj - hvis de 3 fede kæmper var blevet udfordret lidt mere - lidt tidligere.

Musik, software og andre digitalt distribuerede "varer", er igen et specielt segment. De kræver ofte enormt mange timer at producere, men splitsekunder at distribuere/kopiere. Igen vil jeg henholde mig til at hvis software, ligesom musik er ved at blive det, kun koster en pris som kunden finder rimelig, - så vil kunden købe det lovligt. Det har historien heldigvis bevist. De som ikke køber - har alligevel ikke pengene, så der er intet marked "tabt" i bedste fald fungerer det som marketing.

Kopiering skaber en interessant energi i markedet, når en virksomhed presses til at "levere varen" med det samme - modsat at kunne hvile på lauerbærene i evigheder. De presses til at markedsføre deres sande kvalitetsforskelle i stedet for de subjektive som "vi opfandt det først" (who cares).

Nu er jeg dog ikke fatal-liberalist og går ind for lidt beskyttelse. Men skal man have en beskyttelse af en slags, så mener jeg at den skal være kort - og meget kortere end den er idag. Nok til at det kan svare sig at forske - men så kort at det ikke kan svare sig at "fede den i lænestolen". Up & Go som de siger hos Pampers.