Kina. Mulighedernes land!

Jeg har lige været på en tur til Kina, og jeg må sige at jeg er overrasket. Egentlig ved jeg ikke hvorfor jeg er overrasket, fordi jeg har qua mit internationale arbejdsliv egentlig haft ret store forventninger til hvad kineserne kan. Realiteten er blot at Kina som det ser ud i dag alligevel overstiger mine forventninger mangefolds. 

Når man rejser rundt og deltager i messer, tager på virksomhedsbesøg, og møder andre udlændinge der arbejder i Kina (Amerikanere, Tyskere, Svenskere, Australiere) så bliver man imponeret over dels hvad der laves i Kina, og hvor store mængder varer der laves, og hvor forskellige varer der laves. Når man tager rundt på fabrikkerne og ser pakkehallerne på fabrikkerne, så ser man alle kendte (og ukendte) vestlige mærker, som alle får produceret hele eller dele af deres brands i Kina. Det er tekstil, stål, elektronik – ja alt hvad fantasien kan rumme. Kina er simpelthen hele verdens produktionshal nummer ét! 

Konkret deltog jeg i møder med en kinesisk kugleleje-fabrikant. Formålet med mødet var at vurdere kvaliteten i et kugleleje, som kineserne havde produceret for en dansk agent. Den danske slutkunde er en stor kendt producent af konsum-elektronik, der skulle bruge lejet til et af deres produkter, men desværre kun kunne finde et sådan leje i USA – til ca. 1.000 kr./stk. Prisen var i overkanten for danskerne der skulle bruge lejet i tusind-tal. Fabrikken i Kina har en gammel videnskabsmand ansat. Jeg vurderer ham til at være ca. 65 år gammel, og han var ingeniør med speciale i kugleleje-teknik (ja, det speciale har de i Kina). Den gamle havde arbejdet på det kinesiske rumforskningsinstitut hvor han designede kuglelejer til brug i satellitter. Nu var han så ”gået civil” og arbejdede som teknisk direktør for den virksomhed som vi mødte. Efter nogle måneders analyse af det amerikanske kugleleje, var kineseren nu i stand til at producere kuglelejer der var påfaldende tæt på originalen, blot en fraktion af prisen. Det at producere lejet er en meget omfattende opgave – hver enkelt leje skal igennem over 200 manuelle arbejdsprocesser inden det lå færdigt, så man forstår godt amerikanerne skulle have 1.000 kr. for det. Men med kinesere til minimumsløn så reduceres prisen med helt op til 25 gange afhængig af hvor arbejdsintensiv en opgave der er tale om. Jo mere ”håndarbejde” – des større prisforskel i kinesernes favør, og lejet her var for fint til at kunne bearbejdes i en CNC-maskine. 

Jeg havde nok egentlig også forestillet mig at kineserne havde mange flere manuelle arbejdsprocesser end Vesten – men også den antagelse måtte jeg æde i mig. Kineserne har CNC-maskiner i lige så stort omfang som jeg har set i Vesten – forskellen er blot at disse var kinesiske (kopier?) og sikkert meget billigere end de Vestlige. Det interessante er jo, at når nu kineserne er så lærenemme som de er, så starter læringsprocessen (og kopieringen) på low-level-niveauet med smede-jern og grov-produktion. Men jo mere der læres og jo mere sofistikerede maskiner der produceres, des mere avancerede produkter kan man lave i Kina.  

Jeg må jo bifalde Steve Jobs. At han har mestret at skabe/designe Ipod’en og hurtigt få den masseproduceret i Kina og markedsført i Vesten – i dyb integration til sin internet-musikhandel ITunes. Det er et sandt strategisk mesterværk. Jeg ved selvfølgelig ikke hvad en IPod koster i ren produktion i Kina – men jeg vil tro baseret på de møder jeg har haft med fabrikker/agenter i Kina at jeg skyder over målet hvis jeg siger 10-15 USD. At produktet sælges i Detail for 250-400 USD er fantastisk. Marketing og opbygning af et brand er dyrt – det ved alle afsætningsfolk. Men der er stadig voldsomt meget luft til at skabe et hæderligt indtjeningsbidrag. Mest tankevækkende er at det er sket samtidig med at en stor del af verden stadig sad og troede at Kina kun var møg-produkter. Kina har sandt nok masser af møg-produkter – men pas nu på. Det er et meget avanceret land med helt utrolige muligheder qua sine næsten uudtømmelige ”human ressources”. Der er stadig over 1 mia. mennesker der endnu ikke har fået lov at flytte til byerne fra landet – så Kina løber ikke tør for menneskelige ressourcer lige med det første. Kina har flere uddannelsesinstitutioner end der findes danskere under uddannelse, så skal kineserne nok klare den. Fremtiden tilhører Kina – og hvor det så efterlader os andre henne, det er jeg ikke lige nået til en konklusion på endnu…

Det gode domænenavn

Hvilket domæne skal man vælge forud for start af en virksomhed – online eller offline: 

Med domænenavne/URL’er er der en del ting der skal overvejes:

1)       Det visuelle udtryk

2)       Det auditive udtryk

3)       Det fonetiske udtryk

4)       Domæneudtrykket

Det visuelle udtryk dækker hvordan URLen ses på tryk særligt i marketingøjemed – altså det udtryk man har i logoer, breve, annoncer, visitkort osv. Mit mantra er (og jeg er ikke alene): Hold det så KORT som overhovedet muligt. Det er svært at læse lange domæner – sværere end at læse en høj lix, da øjet ikke er vant til at læse URL’er, på samme måde som det er vant til at læse skreven tekst (almindelig skriftsprog). URL’er er jo ikke brudt med mellemrum, kommaer og punktummer. www.for-hvordan-læsermansådanensætning.her ? www.Help.dk er uden tvivl et godt valg til vores håndværkerbørs, men også www.Jubii.dk ser meget fint ud på skrift - eller www.Skype.com for den sags skyld. Til sammenligning så er sparekassennordjylland.dk ikke optimalt, da de to ”n’er” midt i domænet får det visuelle udtryk til at ”snuble” - uanset at banken rent faktisk hedder det den nu gør.

Det auditive udtryk dækker modtagerens mulighed for at nemt forstå hvordan domænet skal skrives, når modtageren alene (!) får det formidlet auditivt - altså via lyd (d.v.s. tale, telefon, radio, samtale o.s.v.) Her er sub-domæner bindestreger og tal, er et rigtig dårligt valg. Det er meget kompliceret at få over ”scenekanten” i for eksempel en radioreklame. Igen husk ”hold det kort” som en gylden regel. Mange internetbrugere forstår ikke sub-domæner og vil skrive ”www.” foran alt hvad de hører – uanset om det skal stå der eller ej. Bindestreger er forfærdelige at udtrykke auditivt. For når man skal promovere sin bilforretning og har kaldt den ”brugte bindestreg biler punktum dk” - så er det meget mindre kønt end www.brugte-biler.dk på tryk. Tal er et modefænomen i domæner der heldigvis er ved dø hen igen, og som faktisk heller ikke fungerer. For domæner der hedder how2know.dk (how to know)  eller cafelatte4everyone.com (cafe latte for everyone) det er et udtryk der minder om et 80’er pladeomslag med Prince (han brugte altid den tegnsætning) - og i en radioreklame går det helt galt. Prøv selv at sige: ”cafe latte firtal everyone punktum com” ...behøver jeg sige mere?

Det fonetiske udtryk linker meget til det auditive, det omfatter om hvorvidt man nemt får navnet ud af munden, eller om man er i gang med at vrøvle eller snuble over navnet inden det ”kommer ud”. www.Gipsgebis.bg er et meget dårligt fonetisk valg. Med mindre man i forvejen kender den danske vittighed med Bispens Gipsgebis – så vil modtageren altid sige ”HVABA??” når man forsøger at formidle sådan et domænenavn. Altså gælder det om at finde ord og navne der kommer ”let hen over tungen”. Enstavelsesord er super gode, også kunstige ord som f.eks. ”Joost” der læner sig op ad fonetikken i det engelske ord ”Used”. Sprogforviklinger kan komme i vejen for ellers gode forsøg. F.eks. kan min virksomhed RazorSkills leve et rigtig fornuftigt liv i engelsktalende lande, men det går helt galt for langt de fleste danskere, - og andre Ikke-engelsktalende lande lider også voldsomt når de skal forstå navnet, - fordi de ikke forstår symbolikken i hhv. ordet Razor (skarp) og Skills (evner).

Domæneudtrykket drejer sig om at hjælpe hjernen med at høre/se det den gerne vil. Det ubevidste vil forsøge at få alle domæner til at starte med ”www” - fordi for 90% af befolkningen er det normalen – uanset om man har et subdomæne eller ej. Desuden vil de samme 90% ikke forstå andre endelser end ”.com” og ”.dk”. Tillige er bindestreger og ÆØÅ også forbudt for den smarte domæne-køber. Bemærk tillige at Outlook (i hvert fald tidligere versioner) og mange andre e-medier ikke automatisk laver subdomæner om til hyperlinks som f.eks. subdomain.allan.com (her tastede jeg blot …men linket blev ikke blåt/understreget, på samme måde som det kommende forslag herunder vil blive det: www.skovmand.net som dog giver et hyperlink - men modtageren vil ikke forstå endelsen (at det er ”.net”) og de spørger ofte ”dot net punktum DK eller hvad ??”. Min virksomhed Help.dk er igen et godt eksempel på et navn der fungerer rigtig godt, dog på nær hos de ældre generationer i byggebranchen. De tænker slet ikke ”engelsk” på samme måde som de yngre generationer, og spørger om vi hedder ”Hell”?? Hmm…Hell no we don’t.

Kort opsummering på det supergode domænenavn:

Korte ord, der er nemme at skrive, er nemme at læse (og læse op), nemme at forstå, og nemme at se på skrift. Pas på med at starte med at kalde din virksomhed for ”Pastalife” - for det er rigtig surt når man senere beslutter sig til også at sælge økologiske oliven eller tørret frugt. Da jeg var helt grøn i eBusiness i slut 90’erne, var der ingen der kunne forstå hvorfor Amazon.com hed sådan et tilsyneladende åndsvagt navn, og alle syntes at CDNow.com var genialt. Set i bagklogskabens lys er jeg sikker på at sidstnævnte hellere ville have heddet Jungle.com eller noget helt andet. For når CD’en er uddød og næste medie opstår, så er det surt at hedde noget der hører gårsdagen til.

Hvad koster et Internet domæne? Tja, realiteterne er at det er meget svært at finde et godt domæne der ikke er registreret på forhånd, så glem drømmen om at få det for 50 kr. Men personligt vil jeg slet ikke være bange for at investeret 10.000kr., 100.000kr., eller 1 mio. kr. for den sags skyld, som investering i det rigtige domænenavn. Alternativet er at man skal bruge oceaner af penge på at reklamere for en adresse som ingen kan huske alligevel. Modsat hvis man har et navn der passer perfekt til virksomheden, og dermed understøtter virksomheden i sit udtryk, - så sparer man mange penge i markedsføring bl.a. fordi mund-til-mund-metoden er den billigste form for marketing i verden. Og hvorfor ikke gøre denne marketing-form så effektiv som overhovedet muligt? Set på virksomhedsregnskabet har man endvidere den fordel at domænet kan aktiveres til anskaffelsessummen, så man får en regnskabsmæssig fordel ved ikke at skulle afskrive sin ”marketing” i et hug, på samme måde som hvis man bruger de samme penge på en dagbladsannonce. Hvordan man så køber domænet i 2-håndsmarkedet er en videnskab i sig selv, som jeg ikke vil komme ind på her, men sørg for at tænke dig rigtig godt om inden du handler. Det gode navn skaber ikke en virksomhed, men det skaber et grundlag for at huske virksomheden når den nu først er skabt.

Andelen af .com domæner der sælges over 10.000 USD er stigende, så noget tyder på at markedet er ved at få øjnene op for at domæner er vigtige i virksomhedens marketing. Tænk sig at domænet sex.com blev solgt for op imod 70 mio. dkr. Og nu ventes domænet wallstreet.com at nå tilsvarende højder efter for få år siden at være handlet i omegnen af 5-6 mio. dkr. Danske domæner ligger i en helt anden klasse, men får du tilbudt det rigtige navn så tænk lige en ekstra gang om ikke det er værd at slå til selvom prisen er høj. Jeg vil slå til næste gang jeg mangler et godt navn. Jeg har erfaret at der er meget stor forskel på at bo på Strøget i København med sin butik – set i forhold til en af sidegaderne. Og det er den sammenligning man skal foretage. I sidegaderne til Strøget kommer 1% af den trafik som der kommer på Strøget og kundegennemstrømning er det vigtigste af alt. Så kan man altid finde noget at sælge dem bagefter.

The Fish Bowl Bank (Jyske Bank)

Jyske Bank har i de senere år kastet sig ud i en profileringskampagne af de store. For dem der ikke har været i banken hermed et lille resume: 

Man byder nu på café med friskmalede kaffebønner, cafelatte, varm chokolade, og bolsjer til de søde tænder, samt et virvar af gimmicks som bl.a. selvironiske tekster malet på væggene, illusionen at gå igennem vand med guldfisk svømmende rundt i (en interaktiv videoprojektering på gulvet) samt fladskærme med marketingbudskaber, og papæsker med Jyske Banks ”produkter” – som var det en softwarepakke som MS Office eller en pakke indisk risret fra Knorr. 

Jeg mødte i 2000 et par Jyske Bank direktører der havde en vision, at skabe Danmarks CRM-bank nummer et (sådan som jeg oplevede deres fremstilling af den). Det var dem der skiftede Jyske Banks gammeldags lysegrønne skrivebordsmiljø ud med nogle mere imødekommende ”øer” hvor kunden i stedet for at sidde i en grøn stol modsat bankrådgiveren, - nu kom til at sidde på samme side af bordet som rådgiveren. Kunden slap for tanken ”hvad mon der står om mig på hans computerskærm?”. Med åbenheden blev det klart at bankrådgiveren havde Outlook og en rodet desktop - lige som alle andre IT-brugere. Meget afmystificerende og imødekommende og uden tvivl effektivt i processen med at skabe tillid og nærvær overfor kunderne. Det gik faktisk helt godt med den strategi og det må kunne læses på Jyske Banks aktiekurs. 

Hvordan kom vi så fra dette CRM-initiativ, til det tivoli der nu er fremherskende i Jyske Bank? Der er jo unægtelig sket noget af en udvikling, som endvidere er blevet suppleret med ”JB News” TV-reklamerne der mest af alt virker som om de er produceret af samme reklamebureau der har skabt ”Eddie C” – den tåbelige ejendomsmægler-aspirant der gerne vil arbejde hos EDC-ejendomsmægleren, men som ikke fatter hvad tillidskabende relationsopbygning er. 

Det er jo ikke fordi der er noget galt med at servere kaffe, eller ved at male skrifter på væggene. Men det jeg hæfter mig mest ved er, at når man kommer ind i banken, så sidder der en medarbejder i ”Spørg-baren” som er en skranke med udlevering af bolsjer (og gode råd), og staklen har ofte et stort arbejde med at styre de skolebørn der kommer forbi efter varm kakao og bolsjer, og med at rydde op efter dem. Faktisk ser medarbejderen ofte helt ulykkelig ud ved opgaven, dels at skulle behandle ungerne ordentligt (deres forældre kunne jo være kunder), samtidig med at skulle holde banken ryddelig for tomme kakaobægre. Endvidere er kassefunktionen reduceret til én ”Penge-bar”, med det resultat at der kan være nogle mægtige køer på den ene side af banken hvor de eksisterende kunder står og venter, alt imens der i kaffebaren er personlig ekspedition af bolsjer og kakao til kundeemner der overvejer hvor de skal gøre af månedens SU. 

Indrømmet, jeg ved ikke meget om bank-drift, men jeg kan ikke være i tvivl om at den gimmick har haft og har en reklameeffekt. Det er blevet diskuteret og talt om både i bankbranchen men også i andre brancher. Giver omtalen kunder? Og giver ”tivoliet” fremtidig forretning? Jeg vil tillade mig at være i tvivl om det sidste. Nye kunder bliver nysgerrige og tager måske en kop kaffe – men blivende forretning får man ved at kerneydelsen er iorden; Bank-service! Personligt bliver jeg distanceret fra banken når det hele bliver for poppet, - og særligt hvis grundydelserne ikke samtidig er i orden. Her bør jeg nævne Jyske Banks Internetløsning overfor erhvervskunder. Det er en løsning der har en del år på bagen, og som jeg uden at fornærme nogen vist godt kan kalde forældet. Lige så lidt jeg ved om bank-drift lige så meget vil jeg hævde at vide om Internet-løsninger som superbruger og IT-strateg. En løsning hvor man ”rammes” af begrænsninger der stammer fra manglende løbende investering/opdatering af IT-løsningen. 

Jyske Bank har en IT-løsning der slæber et tonstungt drivanker efter sig – den analoge bankdrift af mennesker og afdelinger. Lad mig give et par eksempler: Netbanken lukker kl. 24:00 (!! Tro det eller lad være) – og holder lukket helt til kl. 06:00 om morgenen. Pengeoverførsler der skal effektueres næste dag skal køres inden kl.18:00. Lad mig gætte at det er fordi Jyske Bank skal batche data imellem en masse systemer, og køre en række backups. Ikke ligefrem et vidne om en progressiv bank. Endvidere er det tydeligt at en del bankøverførsler (særligt de udenlandske) - behandles manuelt af Jyske Bank medarbejdere, også selvom man indtaster dataene i direkte netbanken. Dette er krydret med en række totalt nørdede brugeroplevelser og talrige fejlmuligheder og uhensigtsmæssigheder i menuerne, der med alt tydelighed er opstået fordi det er IT-nørder der har designet systemet for mange år siden (og ikke usability-eksperter), gør at man bliver alvorligt bekymret. Systemet har endvidere en client/server lignende arkitektur der nok sælges at Jysks Bank som en feature – men ikke desto mindre låser brugeren fast til den klient hvor netbanken (og koden) er installeret. 

Risikoen er netop at når en virksomhed oplever for megen medgang, så opstår der en selvopfattelse at ”alting er perfekt” – og her sættes virksomhedens skarphed ud af kraft – eller reduceres. For hvis man skulle vælge imellem to strategiske valg: Enten at lave ”The Fish Bowl Bank” eller at udvikle Danmarks bedste Internetbank på et område hvor man mildest talt halter bagud – hvad er så argumentet for at vælge det første? 

Jeg vil gætte på at det er aktiekurser eller ”shareholder value” der skaber denne prioritering – for offentligt kendskab og massive kampagner overfor kunderne hvor de opfordres til at blive aktionærer, skaber en overefterspørgsel efter Jyske bank aktier der vil hæve kursen kunstigt, i forhold til den ”kedelige ukendte bank” der til gengæld har investeret i bank-services med henblik på at beholde nuværende kunder, og få nye kunder via referencer. 

(Update) Når nu finanskrisen er trådt ind, tror jeg mange ville ønske man havde købt færre ”fish bowls” og arbejdet lidt mere med bankens kerneydelser.