Jeg har lige været på en tur til Kina, og jeg må sige at jeg er overrasket. Egentlig ved jeg ikke hvorfor jeg er overrasket, fordi jeg har qua mit internationale arbejdsliv egentlig haft ret store forventninger til hvad kineserne kan. Realiteten er blot at Kina som det ser ud i dag alligevel overstiger mine forventninger mangefolds.
Når man rejser rundt og deltager i messer, tager på virksomhedsbesøg, og møder andre udlændinge der arbejder i Kina (Amerikanere, Tyskere, Svenskere, Australiere) så bliver man imponeret over dels hvad der laves i Kina, og hvor store mængder varer der laves, og hvor forskellige varer der laves. Når man tager rundt på fabrikkerne og ser pakkehallerne på fabrikkerne, så ser man alle kendte (og ukendte) vestlige mærker, som alle får produceret hele eller dele af deres brands i Kina. Det er tekstil, stål, elektronik – ja alt hvad fantasien kan rumme. Kina er simpelthen hele verdens produktionshal nummer ét!
Konkret deltog jeg i møder med en kinesisk kugleleje-fabrikant. Formålet med mødet var at vurdere kvaliteten i et kugleleje, som kineserne havde produceret for en dansk agent. Den danske slutkunde er en stor kendt producent af konsum-elektronik, der skulle bruge lejet til et af deres produkter, men desværre kun kunne finde et sådan leje i USA – til ca. 1.000 kr./stk. Prisen var i overkanten for danskerne der skulle bruge lejet i tusind-tal. Fabrikken i Kina har en gammel videnskabsmand ansat. Jeg vurderer ham til at være ca. 65 år gammel, og han var ingeniør med speciale i kugleleje-teknik (ja, det speciale har de i Kina). Den gamle havde arbejdet på det kinesiske rumforskningsinstitut hvor han designede kuglelejer til brug i satellitter. Nu var han så ”gået civil” og arbejdede som teknisk direktør for den virksomhed som vi mødte. Efter nogle måneders analyse af det amerikanske kugleleje, var kineseren nu i stand til at producere kuglelejer der var påfaldende tæt på originalen, blot en fraktion af prisen. Det at producere lejet er en meget omfattende opgave – hver enkelt leje skal igennem over 200 manuelle arbejdsprocesser inden det lå færdigt, så man forstår godt amerikanerne skulle have 1.000 kr. for det. Men med kinesere til minimumsløn så reduceres prisen med helt op til 25 gange afhængig af hvor arbejdsintensiv en opgave der er tale om. Jo mere ”håndarbejde” – des større prisforskel i kinesernes favør, og lejet her var for fint til at kunne bearbejdes i en
Jeg havde nok egentlig også forestillet mig at kineserne havde mange flere manuelle arbejdsprocesser end Vesten – men også den antagelse måtte jeg æde i mig. Kineserne har
Jeg må jo bifalde Steve Jobs. At han har mestret at skabe/designe Ipod’en og hurtigt få den masseproduceret i Kina og markedsført i Vesten – i dyb integration til sin internet-musikhandel ITunes. Det er et sandt strategisk mesterværk. Jeg ved selvfølgelig ikke hvad en IPod koster i ren produktion i Kina – men jeg vil tro baseret på de møder jeg har haft med fabrikker/agenter i Kina at jeg skyder over målet hvis jeg siger 10-15 USD. At produktet sælges i Detail for 250-400 USD er fantastisk. Marketing og opbygning af et brand er dyrt – det ved alle afsætningsfolk. Men der er stadig voldsomt meget luft til at skabe et hæderligt indtjeningsbidrag. Mest tankevækkende er at det er sket samtidig med at en stor del af verden stadig sad og troede at Kina kun var møg-produkter. Kina har sandt nok masser af møg-produkter – men pas nu på. Det er et meget avanceret land med helt utrolige muligheder qua sine næsten uudtømmelige ”human ressources”. Der er stadig over 1 mia. mennesker der endnu ikke har fået lov at flytte til byerne fra landet – så Kina løber ikke tør for menneskelige ressourcer lige med det første. Kina har flere uddannelsesinstitutioner end der findes danskere under uddannelse, så skal kineserne nok klare den. Fremtiden tilhører Kina – og hvor det så efterlader os andre henne, det er jeg ikke lige nået til en konklusion på endnu…
Indlæg
0 kommentarer:
Send en kommentar