Det gode domænenavn

Hvilket domæne skal man vælge forud for start af en virksomhed – online eller offline: 

Med domænenavne/URL’er er der en del ting der skal overvejes:

1)       Det visuelle udtryk

2)       Det auditive udtryk

3)       Det fonetiske udtryk

4)       Domæneudtrykket

Det visuelle udtryk dækker hvordan URLen ses på tryk særligt i marketingøjemed – altså det udtryk man har i logoer, breve, annoncer, visitkort osv. Mit mantra er (og jeg er ikke alene): Hold det så KORT som overhovedet muligt. Det er svært at læse lange domæner – sværere end at læse en høj lix, da øjet ikke er vant til at læse URL’er, på samme måde som det er vant til at læse skreven tekst (almindelig skriftsprog). URL’er er jo ikke brudt med mellemrum, kommaer og punktummer. www.for-hvordan-læsermansådanensætning.her ? www.Help.dk er uden tvivl et godt valg til vores håndværkerbørs, men også www.Jubii.dk ser meget fint ud på skrift - eller www.Skype.com for den sags skyld. Til sammenligning så er sparekassennordjylland.dk ikke optimalt, da de to ”n’er” midt i domænet får det visuelle udtryk til at ”snuble” - uanset at banken rent faktisk hedder det den nu gør.

Det auditive udtryk dækker modtagerens mulighed for at nemt forstå hvordan domænet skal skrives, når modtageren alene (!) får det formidlet auditivt - altså via lyd (d.v.s. tale, telefon, radio, samtale o.s.v.) Her er sub-domæner bindestreger og tal, er et rigtig dårligt valg. Det er meget kompliceret at få over ”scenekanten” i for eksempel en radioreklame. Igen husk ”hold det kort” som en gylden regel. Mange internetbrugere forstår ikke sub-domæner og vil skrive ”www.” foran alt hvad de hører – uanset om det skal stå der eller ej. Bindestreger er forfærdelige at udtrykke auditivt. For når man skal promovere sin bilforretning og har kaldt den ”brugte bindestreg biler punktum dk” - så er det meget mindre kønt end www.brugte-biler.dk på tryk. Tal er et modefænomen i domæner der heldigvis er ved dø hen igen, og som faktisk heller ikke fungerer. For domæner der hedder how2know.dk (how to know)  eller cafelatte4everyone.com (cafe latte for everyone) det er et udtryk der minder om et 80’er pladeomslag med Prince (han brugte altid den tegnsætning) - og i en radioreklame går det helt galt. Prøv selv at sige: ”cafe latte firtal everyone punktum com” ...behøver jeg sige mere?

Det fonetiske udtryk linker meget til det auditive, det omfatter om hvorvidt man nemt får navnet ud af munden, eller om man er i gang med at vrøvle eller snuble over navnet inden det ”kommer ud”. www.Gipsgebis.bg er et meget dårligt fonetisk valg. Med mindre man i forvejen kender den danske vittighed med Bispens Gipsgebis – så vil modtageren altid sige ”HVABA??” når man forsøger at formidle sådan et domænenavn. Altså gælder det om at finde ord og navne der kommer ”let hen over tungen”. Enstavelsesord er super gode, også kunstige ord som f.eks. ”Joost” der læner sig op ad fonetikken i det engelske ord ”Used”. Sprogforviklinger kan komme i vejen for ellers gode forsøg. F.eks. kan min virksomhed RazorSkills leve et rigtig fornuftigt liv i engelsktalende lande, men det går helt galt for langt de fleste danskere, - og andre Ikke-engelsktalende lande lider også voldsomt når de skal forstå navnet, - fordi de ikke forstår symbolikken i hhv. ordet Razor (skarp) og Skills (evner).

Domæneudtrykket drejer sig om at hjælpe hjernen med at høre/se det den gerne vil. Det ubevidste vil forsøge at få alle domæner til at starte med ”www” - fordi for 90% af befolkningen er det normalen – uanset om man har et subdomæne eller ej. Desuden vil de samme 90% ikke forstå andre endelser end ”.com” og ”.dk”. Tillige er bindestreger og ÆØÅ også forbudt for den smarte domæne-køber. Bemærk tillige at Outlook (i hvert fald tidligere versioner) og mange andre e-medier ikke automatisk laver subdomæner om til hyperlinks som f.eks. subdomain.allan.com (her tastede jeg blot …men linket blev ikke blåt/understreget, på samme måde som det kommende forslag herunder vil blive det: www.skovmand.net som dog giver et hyperlink - men modtageren vil ikke forstå endelsen (at det er ”.net”) og de spørger ofte ”dot net punktum DK eller hvad ??”. Min virksomhed Help.dk er igen et godt eksempel på et navn der fungerer rigtig godt, dog på nær hos de ældre generationer i byggebranchen. De tænker slet ikke ”engelsk” på samme måde som de yngre generationer, og spørger om vi hedder ”Hell”?? Hmm…Hell no we don’t.

Kort opsummering på det supergode domænenavn:

Korte ord, der er nemme at skrive, er nemme at læse (og læse op), nemme at forstå, og nemme at se på skrift. Pas på med at starte med at kalde din virksomhed for ”Pastalife” - for det er rigtig surt når man senere beslutter sig til også at sælge økologiske oliven eller tørret frugt. Da jeg var helt grøn i eBusiness i slut 90’erne, var der ingen der kunne forstå hvorfor Amazon.com hed sådan et tilsyneladende åndsvagt navn, og alle syntes at CDNow.com var genialt. Set i bagklogskabens lys er jeg sikker på at sidstnævnte hellere ville have heddet Jungle.com eller noget helt andet. For når CD’en er uddød og næste medie opstår, så er det surt at hedde noget der hører gårsdagen til.

Hvad koster et Internet domæne? Tja, realiteterne er at det er meget svært at finde et godt domæne der ikke er registreret på forhånd, så glem drømmen om at få det for 50 kr. Men personligt vil jeg slet ikke være bange for at investeret 10.000kr., 100.000kr., eller 1 mio. kr. for den sags skyld, som investering i det rigtige domænenavn. Alternativet er at man skal bruge oceaner af penge på at reklamere for en adresse som ingen kan huske alligevel. Modsat hvis man har et navn der passer perfekt til virksomheden, og dermed understøtter virksomheden i sit udtryk, - så sparer man mange penge i markedsføring bl.a. fordi mund-til-mund-metoden er den billigste form for marketing i verden. Og hvorfor ikke gøre denne marketing-form så effektiv som overhovedet muligt? Set på virksomhedsregnskabet har man endvidere den fordel at domænet kan aktiveres til anskaffelsessummen, så man får en regnskabsmæssig fordel ved ikke at skulle afskrive sin ”marketing” i et hug, på samme måde som hvis man bruger de samme penge på en dagbladsannonce. Hvordan man så køber domænet i 2-håndsmarkedet er en videnskab i sig selv, som jeg ikke vil komme ind på her, men sørg for at tænke dig rigtig godt om inden du handler. Det gode navn skaber ikke en virksomhed, men det skaber et grundlag for at huske virksomheden når den nu først er skabt.

Andelen af .com domæner der sælges over 10.000 USD er stigende, så noget tyder på at markedet er ved at få øjnene op for at domæner er vigtige i virksomhedens marketing. Tænk sig at domænet sex.com blev solgt for op imod 70 mio. dkr. Og nu ventes domænet wallstreet.com at nå tilsvarende højder efter for få år siden at være handlet i omegnen af 5-6 mio. dkr. Danske domæner ligger i en helt anden klasse, men får du tilbudt det rigtige navn så tænk lige en ekstra gang om ikke det er værd at slå til selvom prisen er høj. Jeg vil slå til næste gang jeg mangler et godt navn. Jeg har erfaret at der er meget stor forskel på at bo på Strøget i København med sin butik – set i forhold til en af sidegaderne. Og det er den sammenligning man skal foretage. I sidegaderne til Strøget kommer 1% af den trafik som der kommer på Strøget og kundegennemstrømning er det vigtigste af alt. Så kan man altid finde noget at sælge dem bagefter.