Lars Larsen sælger fladskærms TV

Ovenstående læser jeg i Børsen, og samtidig tænker jeg tilbage på da Aldi proklamerede at de ville til at sælge computere. I begge tilfælde har de oprindelige brancher - radio/tv-branchen og computerbranchen proklameret at det aldrig ville komme til at gå. At kunderne kræver langt mere rådgivning, og gerne vil betale for denne rådgivning. Hmm… 

I begge tilfælde må man konkludere at de to har taget fejl. Kunderne køber nu produkterne som køb-og-smid-væk-næste-år produkter. Hvor der tidligere var tale om overvejelseskøb der stod i de små danske hjem i mange år, så er behovet for overvejelse og rådgivning svundet ind. Og de nye generationer er selv i stand til at gå på internettet og søge rådgivning omkring de produkter de ønsker at købe. Men for computerforretningerne (modsat radio/TV) der er mulighederne blevet større med årene, idet sortimentet udvikles meget hurtigt og produktlivscyklus er blevet meget kort. Men TV og Radio er blevet en forretning som efterhånden skal krydres med hvidevarer for at kunne hænge sammen. 

Jeg har ved flere lejligheder læst Tom Peters sige at konsum-elektronikbranchen stod for at få en øretæve af de store, og blive hensat til en uhyggelig prisfokusering og benhård konkurrence om kunderne, og jeg synes man kan se det tydeligere og tydeligere. De store mærker får deres egne forretninger ”brand stores”, for der har de kontrol med produktets pris og præsentation – og alle de andre ”grå” produkter bliver mast helt i bund på prisen, fordi fremtidens forbruger søger information på nettet, ser produktet ”live” i den lokale konsumelektronikforretning – og går hjem og placerer sit køb i en internetforretning til lavest mulige pris. Der er vist kun én taber i det spil – og det er ham der insisterer at kunden vil have rådgivning og vil have det på byens hovedstrøg. 

Hvad i alverden vil Lars Larsen så i den branche? Hmm ja, en ting har jeg lært – at når man først har kunden inde i butikken (trafik) uanset om det er online eller offline, så gælder det bare om at få ham til at lægge så mange penge som muligt. Og med den indkøbskraft som Larsen har, der synes jeg det er et spændende tiltag. Larsen har jo endvidere overskudskapital, - og kombinationen af megen kundetrafik, masser af ”locations”, og en stor pengetank – det kan blive elektronikbranchens mareridt. Der kan tages utroligt meget købsvolumen over i Jysk fra de gamle spillere i markedet. Og de ”gamle” har ikke taget truslen alvorligt, det ses tydeligt på Fonas regnskaber. Ejerfamilien holder stædigt fast og brænder egenkapital af i voldsom hast. 

Kunden skal måske gøre sig klart at det kan have lange udsigter m.h.t. rådgivning og betjening når man skal købe sin konsum-elektronik. For godt nok er Jysk konkurrencedygtig på mange varer, men de unge ekspedienter er ofte noget ubehjælpsomme, og man kan let bruge rigtig meget tid i Jysk. Ventetid vel at mærke! Så dér får elektronikbranchen måske nok ret – men hvor mange danskere står gerne 30 minutter i kø for at spare 500 kroner? Sjovt nok rigtig mange danskere. Jeg indrømmer at jeg ikke er iblandt dem, men jeg kender flere der vil sove en nat på et fortov for at spare 1000 kroner på et TV. Hvorfor så ikke gøre det i Jysk? ...der kan man måske låne en madras.