onsdag den 1. februar 2006

Udviklertyrrani!

"Jeg tolererer ikke udviklertyrrani!” rasede en af vores kunder i telefonen til mig, da vi talte sammen i går. Heldigvis var det ikke os der havde gjort os utilbens, men derimod kundens interne medarbejdere (programmører).

Jeg tænkte noget over begrebet efter at samtalen var forbi. Grunden hertil var at det mindede mig om en oplevelse jeg havde haft, da jeg engang var ansvarlig for udvikling af software i et dansk konsulenthus. I den pågældende virksomhed havde vi voldsomt svært ved at få udviklerne til at lave en internetportal iden for de økonomiske rammer som vi havde solgt projektet til (7 mio kr.). 

Min medarbejder der arbejdede som strategikonsulent besluttede i frustration at han ville sætte sig ind til programmørerne i en uge for, bedre at forstå hvorfor opgaven absolut skulle tage så lang tid. Efter en uge var problemet med projektet løst og vores medarbejder (Cand. Merc. i Afsætning) havde fået en uvurderlig indsigt i IT. Hans eneste kommentar var bagefter: ”Jeg fatter ikke hvordan de har kunnet holde det hemmeligt så længe”.

Med ”det” mente han udvikling/implementering af software. Udviklertyraniet var opstået da gruppen af udviklere mente at de skulle bruge en måned på at udvikle noget, hvor ingen forretningskonsulenter havde detailindsigt til at sige til eller fra. Da udviklerne jo sidder på magten (på kildekoden og indsigten i syntaxen) så er man som forretningsmand tvunget til at acceptere omfanget af arbejdet, for det kræver en ret indsigtsfuld person at kunne se igennem et udsagn om at ”det her tager minimum en måned”. Problemet var at under konstant overvågning tog det reelt kun éen uge. Så var det jeg var glad for at bruge outsourcing.

0 kommentarer:

Send en kommentar