Softwareudvikling i Bangladesh

Bangladesh er et Uland, og det fremgår med al mulig tydelighed når man lander i hovedstaden Dhaka. Byen huser 13 mio. mennesker, men tallet kan variere med indtil flere millioner da tallet justeres afhængig af hvem der spørger – og hvorfor man spørger. Bangladesh vurderes som verdens mest korrupte land, og levefoden for befolkningen er i gennemsnit så lav som bare 1 USD per person/dag (BNI/capita).

Softwarebranchen vurderes til at omfatte lige over 300 virksomheder der tilsammen beskæftiger ca. 4000 personer, eller mindre end der arbejder i IBM Danmark alene. IT-virksomhederne er relativt unge og har kun få års erfaring fra IT-projekter som vi dem kender fra Vesten, og resten af offshoreverdenen. Men prisen der tilbydes kan være fristende for Vestlige firmaer, da man kan købe programmører ned til under 1000 USD/måned hvis man selv ansætter dem, eller omkring 1500USD/måned hvis man køber ressourcer ad hoc hos et af de allerede etablerede firmaer.

Uddannelsesniveauet i softwarebranchen ligger dog noget lavere end de omkringliggende offshore-outsourcinglande som Indien og Rusland. Virksomhederne har 35% ansatte der besidder en kortere ingeniør/IT-uddannelse (Bachelor niveau) og kun 9% med en Mastergrad i datalogi. Til sammenligning har over 50% af de ansatte i russiske eller indiske virksomheder en mastergrad eller højere (Doktor eller PhD). Til gengæld er Bengalerne meget villige til at lære, og vi har mødt en virksomhed der f.eks. lærte de ansatte Japansk sprog og kultur, for at opfylde et krav fra en Japansk joint venture partner. Det viser tydeligt at man f.eks. som venture partner selv får en stor indflydelse på hvilke teknologier og metoder der skal læres. Man skal dog være meget opmærksom på at man kan risikere at uddanne til konkurrenterne, da udbudet af IT-ressourcer er meget begrænset. Og alle man spørger om, hvordan de vil holde på personalet, svarer at man vil være lønførende (en farlig strategi men hvad er alternativet?).

Taler man med de lokale er der en udbredt frustration over at der fra regeringen ikke fokuseres mere på IT-uddannelserne. Flere IT-studerende skaber nemlig grundlag for flere IT-virksomheder, der igen skaber øget interesse for IT-uddannelserne. Indtil 2002 kom færre end 1000 nyuddannede IT-specialister ud fra de højere læreanstalter, hvilket udgør få procent af et typisk russisk universitetsby, eller en brøkdel af hvad Kina kan præstere hvert eneste år.

IT-virksomhederne er meget i fokus da de kan skabe et grundlag for at Bangladesh kan øge sit eksportgrundlag, der ellers hovedsagelig ligger på Tekstilområdet (tidligere op til 70% af eksporten var tekstilproduktion). Men der mangler helt basal teknisk infrastruktur som bl.a. udbredelse af højhastigheds-internet og stabil elektricitetsforsyning. Bangladesh frasagde sig ironisk nok i 1991 en gave der bestod i et Internet-søkabel, men den daværende regering frygtede for landets sikkerhed og afviste gaven. I dag har man stadig til trods for løfter fra regeringen, ikke fået etableret denne for landet vigtige forbindelse til omverdenen. Man forventer at forbindelsen er klar i foråret 2006. Problemet med Internet kan løses hvis man har penge (Satellit-baseret) men det afledte problem er værre. De Bengalske virksomheder har historisk set næsten kun leveret client-server-løsninger, da ingen lokale virksomheder efterspørger internet-bårne applikationer. Det betyder at Bangladesh har meget at lære med hensyn til at programmere til Internet. Igen et vink med en vognstang – se at få det Internet søkabel etableret.

Bengalerne er behagelige og imødekommende mennesker. De udmærker sig ved at have engelsk som 2. sprog, og man kommunikerer meget nemt med dem. Dette er en klar fordel frem for en del af offshorelandene, hvor engelsk kan være lidt en udfordring - særligt blandt udviklerne. Desuden kan det være en fordel at være dansker idet Danmark er kendt lokalt, som en stor bidragsyder af Ulandsbistand og igennem en meget aktiv lokal dansk repræsentation. Danmark støtter iflg. den danske ambassadør Bangladesh med 1 mia. Dkr i år!

Flere danske virksomheder med behov for IT-relaterede ydelser har allerede etableret joint venture selskaber eller partnerskaber med Bengalske virksomheder herunder Groupcare, Metrocomica, CAD people, og PeopleGroup. RazorSkills vil indgå samarbejder med Bengalske virksomheder i den udstrækning de viser sig tilstrækkelig kompetente, men på nuværende tidspunkt er det nok næppe relevant. RazorSkills bygger på et princip at man ikke vil have vestlige personer siddende offshore for at holde produktionen kørende – og netop dette kræves der p.t. i Bangladesh. Det er indlysende at såfremt man skal udstationere en vestlig projektleder eller QA-person, så ødelægger man den økonomiske fordel man ellers kan finde i Bangladesh, og dermed kan det for mange bedre svare sig at forsøge med andre offshoreregioner.

Men der bor mange mennesker i Bangladesh, og dermed er der basis for at IT-branchen kan vokse sig stor med hjælp fra landets regering - og måske en dag kunne blive et billigt alternativ til Indien?