Hos SKAT tager man kun kontanter eller check

Man kan ikke betale sin registreringsafgift (engengsbeløb ved import) via Dankort! SKAT modtager kun kontanter, eller banknoteret check og intet andet. Man kan end ikke overføre via bank.

Jamen hvorfor i himlens navn står der så en Dankort-terminal på bordet lige ved siden af mig???

SKAT: "Jamen det er til at betale for nummerplader og omregistrering med

(red: 1000-2000 kr) !

Hvilket årtusinde lever SKAT mon i?

Jeg importerede en bil sidste uge, og når man ser bort fra bøvlet med at finde bilen, og bøvlet med at få den til Danmark og få den afgiftsvurderet osv osv - så tror man at det nemme job resterer: At betale registreringsafgiften og få nummerplader på. Men suk suk suk...

Jeg siger det igen:

Hr. Skatteminister Troels Lund Poulsen, du bliver simpelthen nødt til at plukke de lavthængende frugter først. Gør det dog for f..... nemt at være borger i det her land, og gør det dog nemt for os at betale penge når vi så gerne vil.

• Jeg må insisterer på at SKAT indfører muligheden for "flex-afgift" analogt til flexleasing, og at dette kan afregnes via Dankort på SKAT.dk (se mit tidligere indlæg)

og

• Jeg må insistere på at SKAT indfører muligheden for på SKAT.dk at man via Dankort kan betale fuld registreringsafgift - for os som er så gammeldags at ville det - og at det også kan ske via Dankort ved fremmøde, eller via bankoverførsel hjemme fra sofaen.

SKAT bærer så kæmpe stort præg af at de mennesker som sidder og udvikler "services" de aldrig selv har været nødt til at bruge disse "services". Håbløst forældet system.

Sådan hyrer du en advokat

Herunder en lille vejledning i hvordan man hyrer en advokat.

Vejledningen er et udtryk for mine egne erfaringer - både gode og dårlige - og skal tjene som hjælp for den person eller virksomhed som har en forestående konflikt og som overvejer at hyre en advokat til at bistå med sagen. Jeg har i min tid som iværksætter og leder haft betydelig brug af advokater og lært nogle lektioner jeg gerne vil give videre.

(jeg laver snart et indlæg der hedder "sådan styrer du din advokat")

Bemærk at i nedenstående tager jeg ikke stilling til om hvorvidt det er smart at hyre advokater, stævne modparter m.v. Jeg tager udgangspunkt i at behovet er til stede - og hvad gør man så?

Baggrundsviden

Når man skal finde en advokat, så vil man hurtigt lære at advokater er "enlige jægere" - modsat for eksempel revisorer som er "flokdyr". Det er en vigtig skelnen, fordi det betyder at man ikke kan bruge et advokatfirma-navn som reference. Man kan KUN bruge navnet på den pågældende specifikke advokat som man ønsker at hyre.

Advokater har ofte et mål i livet og det er at tjene penge. Derfor rykker de rundt hvor de kan få en partner-rolle, et harem (en masse fuldmægtige, junioradvokater og sekretærer) og den tilhørende overskudsdeling. Kan man få et større "harem" og en større andel af overskuddet - så flytter man advokatfirma. De helt store firmaer har den fordel for advokaten at de p.g.a. navnet også har en masse opgaver, så mangler man selv netværk (kunder) så kan man hurtigt få en masse forretning ved at være hos de store. Men ulempen (udover snobværdien) er at man kommer til at arbejde som en gal - og tjener knap så mange penge som ved at være hos et mindre firma, hvor man skal levere varen selv - og kommer til at tjene pengene selv.

Men misforstå ikke de små firmaer med enkeltmandsadvokaterne. De små er typisk grupperet i to dele.

- Enten de advokater som ikke kan få arbejde hos de andre og er tvunget til at arbejde selv,

- eller de som er så meget celebrity at de kun vil være sig selv.

Og sidstnævnte har typisk eget harem og er derfor ikke "sig selv" alligevel.

De færstnævnte små enkeltmandsfirmaer har ofte ingen respekt i systemet, og agerer som de små hvide terrier hunde. Deres selvopfattelse er at de ER store hunde, og de gør og knurrer som en meget stor hund. Men når alt kommer til alt så har de meget lidt substans udover selvtiliden som ofte er på størrelse med Empire State Building. Men man kan opnå meget ved at gø truende - og det princip lever de små enlige advokater efter.

Det gamle ordsprog siger - hvad er bedst, at være halen på oksen eller hovedet på hønen? Tænk på det når du vælger advokat. Med mindre du er Vestas eller Banestyrelsen så har du næppe brug for en okse til at føre din sag. Så er du bedre stillet med de advokater som kan selv, som ved de kan fakturere sager og vinde sager og som hellere vil være hos en niche-advokat, hvor de får lov at folde vingerne ud og flyve selv. Det kræver nemlig evne. Der er ingen som gider bære "dead weight" hos de mindre advokatfirmaer.

Screening

Når du nu skal hyre en advokat, så skal du få referencer. Ikke kun een reference - men flere referencer. Det er ikke nok at læse på nettet at hr Hansen hyrede advokat xxx til at klare en sag med det lokale autoværksted - du skal sikre dig at advokaten har hår på brystet i netop den type sag som du skal gennemføre - og det får du ikke svar på ved at spørge advokaten selv. Advokater mener jo selv at de ved alt (eller meget) og møder du en advokat som siger "nej, der er jeg ikke den rigtige" og henviser til et andet firma end sit eget, - så giver jeg et Happy Meal. Advokater er enlige jægere, og når byttet er inden for rækkevidde, så skal det nedlægges og fortæres nu.

Advokater er notorisk dårlige til marketing. Så hvis man forventer at få en gang white papers og referencehistorier eller finde annoncer i avisen eller telefonbogen som siger andet end navnet på giraffen - så er det en sjældenhed. Kender du ikke nogen som har brugt advokater - så find nogen som kender nogen som har. Læs dommen på den sag de har vundet eller tabt, og få lov at læse sagsfremstillingen. Det er meget lærerigt og givende.

Priser på advokater:

Lad mig sige med det samme - du kan ikke vælge advokat på prisen. Jeg har haft advokater til 3-4.000 kr/time som var talentløse, og en enkelt som var brilliant som kostede småpenge (i sammenligning) dvs en del under 2.000 kr per time.

I forven må man sige at advokater er utroligt dygtige til at sætte timepriser. Det har altid været mig en gåde hvordan de kan sætte en "normalpris" som ligger i laget 2.000-2.500 plus moms. Advokater går ikke længere i skole end læger, ingeniører/programmører, eller Cand Merc Aud'er (revisorer) og alligevel evner de som de eneste fortsat at tage ublu høje timesatser!

Jeg synes personligt at det er både arrogant og tåbeligt, og jeg vil godt vædde et Happy Meal mere på at de kører en form for priskoordination (kartel) i advokatstanden, men det vil jeg aldrig kunne bevise (Såeeh, sagsøg mig bare for standpunktet).

Jeg har solgt alt indenfor konsulentbistand i mine yngre dage, - programmører, ingeniører osv INGEN ANDRE BRANCHER af meget højtuddannede har evnet at holde priserne meget over 1.000 kr. per time i et marked med fri konkurrence. Markedsdannelsen har talt sit tydelige sprog. Advokaterne vil så argumentere at "jamen vi tilfører meget stor værdi, tænk hvad vi vandt i den sag, eller tænk hvad det havde kostet dig hvis du tabte den sag".

Pjat med jer! Jeg har udviklet software som har skabt millionvirksomheder, hvor vi havde langstrakte diskussioner om vi skulle fakturere 650 eller 750 kr/time. Så værdi? Det er noget BullS...

Sådan timeregistrerer advokater:

Advokater timeregistrerer ALTING ...hvis de kan slippe afsted med det!

Jeg har været så tæt på advokater (ja, meget privat tæt) at jeg har hørt hvordan de udsættes for et stort pres af deres chefer. De skal timeregistrere ALTING. Hvis de sidder på toilettet eller står ved kaffemaskinen på kontoret, så siger deres chefer "hvilken klient tænkte du på da du sad/stod der?" og den tid skal timeregistreres. Jeg har hørt om advokater som ikke havde fri før de havde timeregistreret 7,5 eller 8 timer hver dag. Hvis det tog dem 10 timer at nå det mål, så måtte det tage 10 timer. Hvis de ville have et job, så hed det 100% fakturering af tiden, dvs over 37 timer per uge, 47 uger om året.

Tænk over det når du samarbejder med en advokat. Hvert et bestyrelsesmøde, hvergang i lige tager en Cafe Latte på hjørnet efter et retsmøde. Alting timeregistreres! Den Latte er den dyreste du nogen sinde har købt. Sågar telefontid registreres - og nogen gange på minutter og sekunder. Så lad være at fortælle advokaten historen om den rejse du var på i sidste uge. Historien koster dig nemt 500 kr. plus moms at fortælle.

Advokater bruger også et sjovt princip. De overfakturerer tiden og timesatsen på een gang - altså begge multiplikatorer i regnestykket = en stor sum/faktura. Princippet er at den dag du så sidder med klienten og skal have pengene, og han/hun falder ned af stolen i chock - da tilbyder du en dekort. Altså et nedslag i regningen fordi du er en "flink advokat". Så du - kunden - får en regning på 100.000 kr og havde regnet med 35.000 kr. Advokaten giver dig et 30% nedslag. Du bliver "glad" men ender stadig med at betale 200% af hvad du havde forventet - ialt 70.000 kr.

Det er ret smart faktisk. Programmører starter med de 750 kr/time (de bad om 1.000 kr./timei starten) og de laver ALT salgsarbejdet gratis, bare for at få ordren i hus. Det løber typisk op i mange timer. Hvorefter de fakturer kunden - som så kræver nedslag for fejl (bugs) og mangler. Slutresultatet lander på 550 kr/time i effektiv fakturering. Og fakturerede timer bliver måske 30 timer per uge fordi programmøren ikke tager for research på nettet, tid ved kaffemaskinen osv osv.

I kan selv gøre matematikken og se den paradoksale forskel på de to faktureringsprincipper.

Jeg sad i en bestyrelse i en virksomhed som var i krise. Jeg sad der for at hjælpe en iværksætter med at klare en krise. I bestyrelsen sad en meget fin fyr - og advokat - som var hyret af en af de andre aktionærer. Vi havde mange mærkelige krisemøder i den bestyrelse før end virksomheden til slut gik konkurs. Men forskellen på jeg og advokaten var, at han fakturerede i et kvartal op imod en kvart million kroner! Jeg selv gjorde det helt gratis. Jeg tror hvis du spørger bestyrelsesmedlemmerne eller aktionærerne så var den værdi jeg tilførte lige så stor som advokatens. Og det skal vel at mærke ikke forstås som en klagesang herfra, for jeg gjorde det gratis og med glæde - men det var ihvertfald ikke kun evnen som man betalte for i virksomheden.

Advokaters ansvar

Bemærk at advokater aldrig tager ansvar. De åler sig rundt og fortæller at der er en risiko for at du taber - uanset hvor klokkeklar sagen ser ud - men at de "mener sagen bør føres" men pas nu på, for det er langt fra det samme som at advokaten mener han eller hun kan vinde sagen. Bemærk at alle valg i en sag kommer DU til at træffe. Og hvis det går galt, så er det din egen skyld (ps. vedlægges faktura for min bistand medgået tid kr. xxx.xxx).

Jeg har prøvet at sige til advokater: Hvis du vinder sagen så får du xxx.xxx kr. hvis du taber så får du yy.yyy kr. Og nej, de går aldrig med på den galej.

Som Glistrup sagde "Lad bare tosserne slås - uanset hvem som vinder tjener sagføreren penge" så hvorfor skulle de? Bortset fra det så er der vist nogle advokat-etiske regler som forbyder resultataflønning/-fakturering.

Ordrebekræftelsen

Hvis du undrer dig over at advokaten efter første møde sender dig et brev med venlig oplysning af timesatser, så tag dig iagt. Det er ikke for at være flink. Det betyder at advokaten derfra kan fakturere alt lige fra skrivning af SMSer til Latte på den lokale cafe. Skal du have mulighed for at brokke dig over - eller blot tage stilling - til samarbejdet herunder fakturering, er det ekstremt vigtigt at du gør det allerede dér med det samme, og på skrift. Advokater SKAL sende sådan et brev før de må plukke forbrugerne for penge, så det er et meget vigtigt dokument.

Hvis du er virksomhed, ville jeg hvis jeg var dig, lave en ordrebekræftelse den anden vej. Skrive at du har hyret advokaten med det og det formål. At du forventer ugentlig rapport over medgået tid, og at hvis dette ikke fremsendes kan det ikke senere indgå i faktureringsgrundlaget. Ligeledes bør du udbede dig løbende satus på sagens forløb og sagens milesten. Hvis du lader advokaten få line - så løber han/hun afsted med dig.

Acontobetaling

Det er klart at krisen har medført at advokater har måttet afskrive store "tab" på kunder. Når jeg er så fræk at skrive det i anførselstegn, så er det fordi at mange gange så har advokaten allerede faktureret rigeligt inden de når til det pågældende tab.

Men det betyder at advokaterne nu vil have dig til at betale aconto "up front". Det er jo i princippet et meget rimeligt krav, men du skal huske at det fjerner den eneste sanktionsmulighed du har hvis advokaten viser sig uterlig. Det sker faktisk af og til at man opdager at man ikke passer sammen, og man har lyst til at bryde samarbejdet. Der er det ærgeligt hvis man har lagt 30.000 kr i depositum, for man kan være sikker på at der er ingen dekort for kaffemaskinetid hvis man trækker stikket.

Ydermere vil jeg anbefale at man tester advokaten på sin villighed m.h.t. at lægge rumpen på skærebrædtet. Hvis du er ved at gå på rumpen p.g.a. en kunde skylder dig en masse penge, så find en god advokat som kan vente med at få broderparten af pengene til når sagen er vundet. Det er i nøden at man skal kende sine venner, og hvis advokaten når man har aller mest brug for ham, står med hånden fremme og vil have penge - så vil jeg fyre ham uden at tøve. Omvendt så har jeg når jeg har været i de situationer været ekstremt loyal bagefter. Hvis en advokat har reddet min rumpe en dag hvor jeg ingen andre venner havde - så kan alle de andre advokater gøre sig nok så lækre, så skifter jeg aldrig min "ven advokat" ud. Sålænge han opfører sig ordentligt selvfølgelig.

Husk også at advokater som kræver penge hele tiden måske ret beset ikke HAR ret mange penge. Og hvorfor? Fordi de ikke har ret mange kunder? Og fordi de ikke har ret mange gode referencer? Måske fordi de ikke er så dygtige som de selv tror? Eller også går de mere op i taksametret end i at vinde sagen. De går efter manden i stedet for bolden - så skal du fyre dem straks og finde en ny "ven"!

Senere kommer indlægget "sådan styrer du din advokat".

(Disclaimer: Ovenstående er baseret på mine egne holdninger og erfaringer med advokater baseret på mange retssager, stævninger, konflikter og sager som jeg har løst med advokaters hjælp, både privatretlige spørgsmål, erhvervsretlige spørgsmål samt ejendoms- og finansieringsret. Tag ikke fejl. Jeg holder uendeligt meget af mine advokater som det har taget mig lang tid at finde og at opdrage. De tilfører stor værdi, men tager sig godt betalt for det.)

Bilafgifternes langsomme død - flexleasing

Vi kan som danskere hurtigt blive enige om een ting:
Vi er alt for hårdt beskattede, og at bilerne i det her land er de dyreste i verden!

Man kan tage en lang filosofisk diskussion om det nu er rimeligt eller ej at vi betaler så meget for vores biler, men realiteten er at den omkostning er en indgroet del af det at være dansk. Vi har de store bilafgifter til trods åbenbart ikke lidt nogen nød. Temmelig mange af os har biler, og temmelig mange af os har også sjove biler i halv og hel-million krones klassen.

Konklusionen er at sådan er det at være dansker, og vi accepterer spillets regler - ihvertfald lige indtil nu!

Lad os være ærlige og sige at det er mildest talt umuligt at omlægge bilafgifterne til noget mere spiseligt. Hvis man ændrer radikalt i bilafgifterne så medfører det adfærdsændringer hos forbrugerne øjeblikkeligt, og den flytten rundt på efterspørgslen kan få ret store konsekvenser. Tag bare Michael Lassen Automobiler som i en periode levede stort på at sælge Posche Cayenne på gule plader. En bil som netop kunne erhverves med alene 65.000 kr i afgift fordi den vejede mere end XX kilo. Vægten er ikke vigtig - det som er vigtigt er at man med typegodkendelsen af den og andre store 4x4-biler snoede sig ind på en afgiftshylde som nok var tiltænkt erhvervslivets vare- og lsatbiler. Vupti - Porsche til folket. Den regel blev lavet om - og jeg tror MLA og andre forhandlere af Porshe siden har måttet kigge forgæves efter en masse kunder.

Det samme ville jo ske hvis man pludselig ophævede bilafgifterne. Så ville alle brugtbils-forhandlere i Danmark stå med varelagre som var totalt umulige at få pengene hjem på, da nye biler ville koste meget meget mindre og derfor være mere attraktive.

Nu har EF-domstolen af flere omgange været ude med riven i retning af Danmark, og vi har måttet erkende flere nederlag i vores lukkede bilmarked. Det har bl.a. betydet at ligesom den danske stat kan opkræve afgifter af biler - ligeså vel er de nu forpligtet til at betale afgiften tilbage hvis man udtager bilerne fra Danmark. Begge dele har skabt en livlig im- og eksport af biler fra vores fælles-EU naboer.

Seneste skud på stammen er sagen om flexleasing. Altså modellen hvor man som leasingudbyder kan tilbyde danskerne at betale registreringsafgift alene for den tid som køretøjet (bilen eller motorcyklen) kører i Danmark. Reglerne har været tvunget ned over Danmark og har sat Skatteministeriet på en opgave med at imødekomme kravene fra EU samtidig med at man har søgt at undgå at blive "snydt". Realiteten er at det vi ser er starten på afgifternes endeligt. Ikke fordi det bliver meget billigere at køre bil - men der bliver alligevel nogle helt nye aspekter at tage højde for.

Hvis man ser på bildrift på leasing, så indeholder det basalt set 5 elementer.

1) Bilens pris (renset for alle afgifter)

2) Bilens afgift

3) Leasingudbyderens fee

4) Moms af alle 4 ovenstående (for private)

5) Finansomkostninger af alle 5 ovenstående

Det som er interessant er at ved flexleasing er at faktorerne er de samme 5 - men at enkelt-delene i regnestykket reduceres, og at summen derfor bliver mindre. Sagt med andre ord - det er billigere at holde bil.

Hvorfor?

Der er 2 store ubekendte som bilmarkedet traditionelt skal forholde sig til:

a) Afskrivningen på bilen (og afgiften)

b) Finsnsieringen af bilen (renter på lån til alle ovenstående)

I det traditionelle marked når bilen var betalt - så var afgiften betalt for tid og evighed. En kæmpe post som bilen med flade dæk skulle slæbe rundt på til den dag den skulle skrottes. Uanset om det var hr og fru Normalforbruger eller om det er et leasingselskab så er dels opgaven at betale afgiften "up front" dels at låne pengene i finansmarkederne - en opgave af de store.

Ved Flexleasing reduceres dette til en ad hoc opgave. Skal jeg have bilen 1 år så betales afgiften kun svarende til 1 år. Skal jeg låne pengene, så skal jeg kun låne så meget mindre, og skal jeg bekymre mig om værditab på bilen efterfølgende - så skal jeg kun bekymre mig om værditabet på selve bilens basispris, og altså ikke også på momsen, afgiften m.v.

Man plejer at sige at skal man spise en elefant skal man gøre det i små bidder. Metaforet passer perfekt på de danske bilafgifter. Med flexleasing er det nu muligt at spise elefanten i små bidder.

NU KOMMER SÅ DET TÅBELIGE - og betragt dette som et OPRÅB TIL SKATTEMINISTEREN:

Nu er der skabt et totalt tåbeligt marked af flexleasing-selskaber. Reglerne om periode-afregning af registreringsafgift gælder nemlig KUN for leasingselskaber. Og det er virkelig her at Skatteministeren bør tage sig sammen og tænke sig om. Hvorfor i al verden skal der skabes dette mellemled? Hvorfor i alverden skal gud og hvermand rende til deres lokale leasingbiks som hver en autoforhandler med respekt for sig selv vil starte de næste kommende år? Det er unødige omkostninger og unødige mellemmænd. OG det er en unødig afstraffelse af den dansker som er utryg ved ikke at eje bilen, som er utryg ved at skulle diskutere med et leasingselskab om nu har har kørt 15 eller 25.000 km i bilen.

FORSLAG TIL SKATTEMINISTEREN:

Formål:

At sikre danskerne lige ret til periodevis afregning af registreringsafgift modsat den nuværende differentiering imellem "leasingbillister" og "ejerbillister".

At sikre at der ikke skabes en unødig underskov af leasing.virksomheder som reelt udgør et administrativt fordyrende led i både bilmarkedet og skatteopkrævningen, og som vil medføre en svækkelse af forbrugerens retsstilling, idet det kan og vil opstå store konflikter i fremtiden om returnering af bilerne, og afslutning af leasingkontrakterne.

Indhold:

Det skal gøres muligt for ALLE danskere via SKAT.DK (via et dankort) eller på motorkontorer i landet, at beregne og afregne registreringsafgift for en afmålt periode.

Danskerne kan således på en ny bil eller på en brugt ikke afgiftsberigtiget bil købe sig til retten at køre på dansk vej i en tidsbegrænset periode helt i henhold til nuværende "flexafgift-regler"

Det øjeblik at perioden udløber tilbageleveres de danske nummerplader og bilen kan fortsætte sit liv udenfor Danmark eller genregistreres for en ny tidsbegrænset periode af samme forbruger eller af en ny forbruger.

Nu kan betales:

- 2% af afgiften for de første 3 måneder,

- 1% for de næste 33 måneder,

- og herefter 0,5% for resten

- med tillæg af en rentestraf for at låne pengene af SKAT.

Disse afgifter pålægges moms og skal afkræves direkte af forbrugeren eller af virksomheden som vil benytte køretøjet, og ikke som nu tvinges igennem mystiske sidegade-leasingselskaber eller store finanskoncerner.

For at klare den praktiske registrering og vurdering pålægges hver afgiftssyn og registrering som ikke er en "Listepris-bil" en omkostningsbestemt afgift. Således at hvis en skattemedarbejder skal bruge 1 time på at vurdere en niche-bil til afgiftsberigtigelse, så betales følgelig for de timer efter en tarif som afspejler hvad medarbejderen faktisk koster samfundet.

Effekt:

Effekten vil for Staten være omkostningsneutral set med et driftsperspektiv. Antallet af biler som vil køre på vejene vil være de samme, og pengene der betales måned for måned vil således være de samme, forudsat at danskerne ikke vil benytte denne totaløkonomisk set billigere driftsmodel til at køre større og dyrere biler. I det tilfælde vil driftsøkonomisk set være større indtægt til Staten eller omvendt hvis vi køber billigere eller færre biler.

Det er klart at likviditetsmæssigt vil Staten umiddelbart miste penge. Lige nu låner forbrugerne penge i banken for at kunne afregne afgiften på en gang. Så perioden på 7 år som er den afgiftsmæssige afskrifningshorisont, da vil Staten på den ene side miste engangsprovenuerne og i stedet få flere men mindre provenuer. Til gengæld afregnes staten via de nuværende periodeafgiftsregler en rente for den afgift som endnu ikke er betalt. Sagt med andre ord - staten kan gøre dette likviditetsneutralt f.eks. ved at udstede statsobligationer og finansiere disse via renteindtægterne fra afgiftsbetalingerne.

Realiteten er endvidere at hvis Staten indtægtsfører en registreringsafgift på en bil på f.eks. 200.000 i samme år som afgiften indbetales, så vil det være i konflikt med gængse regnskabsregler. Enhver privat virksomhed ville være tvunget til at periodisere denne indtægt over 7 år, og i driftsregnskabet vil det således være analogt til at modtage pengene som periodevis afregning - netop som ved Flexleasing. Denne model må Staten tillige tilpasse sig i sine driftsregnskaber.

Konsekvens:

Hvem er taberne?

Reelt er det kun bankerne og finansieringsinstitutterne som er taberne. Lige nu lever disse fedt af at tage renter af danskernes behov for at afregne registreringsafgift på een gang! Hvis man i stedet kunne købe en bil uden afgift og afregne afgiften for en periode, så ville behovet for en bank for mange danskere være elimineret eller i det mindste reduceret.

Konsekvensen vil uomtvisteligt være at bilparken bliver nyere, og det vil få en stor positiv miljøeffekt. Endvidere vil den nye afgiftsmodel gøre det mere spiseligt og fleksibelt via afgiften at belønne miljørigtige biler og modsat straffe de mindre miljørigtige biler.

Man vil kunne adfærdsregulere registreringerne sådan at erhvervsbiler kan betale mindre end privatbilerne - ikke som nu med tåbelige ombygninger af bilerne, men alene med baggrund i den faktiske anvendelse og dermed registrering som finder sted.

Fleksibiliteten i samfundsøkonomien vil være større. Hvis man mister sit job, så kan man afmelde bilen nu da behovet for den er midlertidigt væk, og man tvinges ikke til at realisere pluselige tab og komme under unødigt pres fra sin bank. Når man igen finder et job, kan man registrere bilen igen og ikke igen skulle til forhandleren og betale hans avance.

EKSEMPEL på modellen jeg ønsker:

Jeg vil gerne have en Porshe. Jeg køber en 2005 model som koster ca. 1 mio kroner i Danmark.

- Jeg betaler 40.000 EUR eller 300.000 kr. i Tyskland.

- Jeg får den synet (teknisk syn og toldsyn for at sikre bilens sande identitet)

- Jeg tager på SKAT og betaler en skattemand for en afgiftsvurdring. Det tager en time og koster 500 kr. per time

- Vurderingen lyder på 600.000 kr afgitft. Jeg skal afregne 0,5% + strafrente + moms per måned svarende til ca. 5.000 kr.

- Jeg går på SKAT.dk og indtaster stelnummer osv samt en kode fra vurderingen, jeg indtaster at jeg gerne vil køre 12 måneder og vupti: Jeg kører Dankort eller eBank for 12 mdr x 5.000 kr = 60.000 kr plus 1.200 kr for et par nummerplader ialt 61.200 kr.

- Dagen efter kommer der en pakke med posten med nummerpladerne og jeg kan køre afsted i min bil.

HVORFOR i himlens navn skal jeg tvinges til at "sælge" min Porshe til et leasingselskab, og så lease den tilbage igen for at få den afgiftsmodel?

Hvorfor i himlens navn skal jeg tvinges til at betale 1.000 kr per måned til Berinholt eller andre leasingselskaber (ikke en ondt ord om Breinholt, det er ikke ham som er problemet) for at "holde" min bil et års tid?

Hooold nu op med det pjat! Hvem er det vi prøver at snyde her?

Jeg vil da glæde mig kosteligt over ikke at skulle ringe til Danske Bank og bede om lov itl at låne 600.000 kr. til en Porsche. Alene den lille forsmåede bankmedarbejder som netop har fået klø i finanskrisen, vil da HADE at jeg skulle have en Porshe.

Men; Jeg har 62.000 kr jeg har tjent - og jeg kan låne 300.000 kr i mit hus til Porshen i denne sommer. Hvad der sker til næste sommer er mig ligegyldigt nu. Hvis jeg ikke har 60.000 der, så kører jeg med bussen i stedet, og lader bilen stå i garagen eller sælger den til en italiener på Mobile.de for 260.000 kr. Modsat som nu, hvis jeg gav en million for bilen hos Michael Lassen så ville jeg når jeg afleverede bilen kunne få 800.000 efter et år - vel at mærke hvis der ikke kommer en finanskrise så er det 600.000 hvis den overhovedet kunne sælges igen.

Afgifter? Fint nok - men lav for Søren da noget fleksibilitet for borgerne.